Undersøgelse: Sociale relationer og dødelighedsrisiko hos ældre

Oversigt over undersøgelsen

Denne artikel bygger på en omfattende systematisk gennemgang og metaanalyse, der er offentliggjort i Klinisk og eksperimentel forskning i aldring i 2024. Undersøgelsen samler resultater fra 86 prospektive observationsstudier, der undersøger, hvordan forskellige former for sociale relationer hænger sammen med dødelighedsrisikoen hos ældre.

I stedet for at fokusere på en enkelt social faktor satte forskerne sig for at undersøge tre indbyrdes forbundne, men forskellige dimensioner af det sociale liv: at bo alene, ensomhed og social isolation.

Disse faktorer bliver ofte samlet under ét i forskning og den offentlige debat, men undersøgelsen fremhæver, at de udgør forskellige aspekter af den sociale oplevelse og kan påvirke sundhed og longevity på forskellige måder.

De inkluderede undersøgelser fulgte ældre voksne over tid og vurderede dødeligheden af alle årsager samt årsagsspecifik dødelighed, herunder hjerte-kar-relaterede dødsfald. Ved at sammenfatte data fra forskellige befolkningsgrupper, lande og målemetoder havde metaanalysen til formål at afklare, hvordan hver enkelt social faktor uafhængigt hænger sammen med longevity i den senere del af livet.

For at forstå undersøgelsens resultater er det vigtigt at skelne klart mellem disse tre begreber.

At bo alene

At bo alene henviser til en persons husstandssituation og er et strukturelt, demografisk mål. Det beskriver, om en person bor alene eller sammen med andre, uden at give oplysninger om socialt engagement eller følelsesmæssigt velbefindende.

Undersøgelsen understreger, at det at bo alene ikke automatisk bør tolkes som social isolation. Mange ældre, der bor alene, er fortsat socialt aktive og har et godt socialt netværk, mens andre, der bor sammen med andre, stadig kan opleve begrænset social støtte.

Ensomhed

Ensomhed afspejler en subjektiv oplevelse af social isolation. Den defineres ud fra, hvordan den enkelte opfatter omfanget og kvaliteten af sine sociale relationer, snarere end antallet af kontakter, vedkommende har.

I denne undersøgelse forstås ensomhed som en følelsesmæssig reaktion, der kan opstå uafhængigt af boligforhold eller størrelsen af ens sociale netværk. Denne skelnen er med til at forklare, hvorfor ensomhed kan forekomme selv hos socialt aktive personer.

Social isolation

Social isolation er et objektivt mål for social kontakt og deltagelse. Det afspejler typisk aspekter som størrelsen af sociale netværk, hyppigheden af interaktioner og deltagelse i sociale aktiviteter.

I modsætning til ensomhed tager social isolation ikke højde for, hvordan den enkelte oplever sin sociale situation. Undersøgelsen betragter social isolation som et selvstændigt begreb og anerkender, at begrænset social kontakt ikke altid fører til en følelse af ensomhed, men alligevel kan have konsekvenser for sundhedstilstanden.

Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem disse begreber?

Undersøgelsen understreger, at selv om disse tre sociale faktorer ofte overlapper hinanden, udgør de forskellige aspekter af social trivsel. Denne skelnen er vigtig, når man undersøger deres sammenhæng med sundhed og dødelighed. Uden en klar skelnen mellem dem risikerer man at overse vigtige nuancer i, hvordan sociale faktorer påvirker aldring og sygdomsrisiko.

Hvad viser forskningen om dødeligheden?

På denne baggrund undersøger studiet, hvordan det at bo alene, ensomhed og social isolation afspejler sig i udfaldet senere i livet. Ifølge studiet har disse faktorer ikke de samme konsekvenser for helbredet.

Social isolation og dødelighed

Social isolation viser den stærkeste og mest konsistente sammenhæng med øget dødelighed. Undersøgelsen viser, at ældre voksne med begrænset social kontakt og lav deltagelse i sociale aktiviteter har en markant højere risiko for både dødelighed af alle årsager og hjerte-kar-relateret dødelighed sammenlignet med dem, der er mere socialt aktive.

Denne sammenhæng ses på tværs af forskellige befolkningsgrupper og målemetoder, hvilket tyder på, at social isolation i sig selv kan udgøre en uafhængig risikofaktor for tidligere død i høj alder.

Ensomhed og dødelighed

Ensomhed er også forbundet med en højere dødelighedsrisiko, selvom sammenhængen generelt er svagere end ved social isolation. Undersøgelsen viser, at ældre, der angiver at føle sig ensomme, har en højere risiko for dødelighed af alle årsager, og i nogle analyser en højere risiko for hjerte-kar-relateret dødelighed.

Styrken af denne sammenhæng varierer mere fra analyse til analyse. Ifølge forfatterne kan denne variation afspejle forskelle i, hvordan ensomhed måles, og hvordan den opleves i forskellige sammenhænge. Samlet set tyder resultaterne på, at opfattet ensomhed spiller en rolle for overlevelsen i alderdommen.

At bo alene og dødelighed

At bo alene er ligeledes forbundet med en øget risiko for dødelighed, men sammenhængen er mere moderat sammenlignet med både social isolation og ensomhed. Undersøgelsen viser, at det at bo alene i sig selv ikke er en stærk eller konsistent indikator for højere dødelighed.

Forfatterne understreger, at boligforhold ikke nødvendigvis afspejler en persons grad af sociale kontakter. Mange ældre, der bor alene, er fortsat socialt aktive, mens andre, der bor sammen med andre, stadig kan føle sig isolerede eller ensomme.

Konsistens og variation på tværs af undersøgelser

Et vigtigt resultat af undersøgelsen er, at sammenhængene mellem sociale faktorer og dødelighed kan observeres på tværs af forskellige lande, kulturer og målemetoder. Dette styrker beviserne for, at sociale relationer hænger sammen med overlevelse hos ældre i en lang række forskellige sammenhænge.

Samtidig påpeger forfatterne, at der er betydelige forskelle mellem undersøgelserne. Forskellene vedrører, hvordan sociale faktorer måles, hvor længe deltagerne følges, og hvilke sundhedsrelaterede faktorer der korrigeres for. Trods disse forskelle er den overordnede tendens i resultaterne fortsat ensartet.

Hvad viser undersøgelsen?

Undersøgelsen giver et mere nuanceret billede af, hvordan sociale relationer påvirker helbredet i den senere del af livet. Ved klart at skelne mellem ensomhed, social isolation og det at bo alene viser undersøgelsen, at disse faktorer ikke har samme betydning for dødeligheden. Ifølge undersøgelsen fremstår social isolation som den mest konsekvente risikofaktor, mens ensomhed og det at bo alene spiller en mere varierende rolle.

Samtidig understreger forskerne, at der stadig er behov for en dybere indsigt i, hvordan disse sociale faktorer påvirker hinanden over tid. En bedre forståelse af samspillet mellem forskellige former for sociale relationer kan være vigtig for fremtidige tiltag, der har til formål at fremme sund aldring.

Hvordan kan man gribe dette an i hverdagen?

Undersøgelsen peger ikke på konkrete løsninger, men resultaterne understreger, at sociale relationer har betydning for sundheden i alderdommen. I praksis betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have mange sociale kontakter, men snarere at man skal være opmærksom på både tilstedeværelsen og kvaliteten af de sociale relationer i hverdagen.

Små handlinger kan gøre en forskel. Det kan f.eks. være regelmæssig kontakt med familie eller venner, deltagelse i fællesskaber, der giver mening, eller at indføre enkle rutiner, der skaber muligheder for socialt samvær. Samtidig er det vigtigt at huske, at det ikke i sig selv er et problem at bo alene — mange mennesker trives med sig selv, så længe de føler sig forbundet med andre.

For nogle kan det også være en hjælp at være opmærksom på tegn på ensomhed eller social tilbagetrækning, både hos sig selv og hos dem omkring os. At række ud, spørge, hvordan det går, eller tilbyde selskab kan være små, men meningsfulde gestus.

Som undersøgelsen viser, er sociale relationer ikke ens for alle. I stedet for én universel løsning er det vigtigst at være opmærksom på, hvordan sociale relationer indgår i ens liv og generelle trivsel over tid.