
Hjernens sundhed forbindes ofte med alder og genetik, men forskning viser, at billedet er mere nuanceret. En stor undersøgelse fra 2025 undersøgelse udgivet i Tidsskrift for neurologi, neurokirurgi og psykiatri har identificeret flere risikofaktorer, der kan påvirkes, og som er fælles for slagtilfælde, demens og depression i alderdommen — hvilket tyder på, at visse aspekter af hjernens sundhed kan påvirkes længe før symptomerne viser sig.
Definition af påvirkbare risikofaktorer
Ændringsbare risikofaktorer er sundhedsfaktorer, vaner eller eksponeringer, som ofte kan forbedres eller håndteres over tid.
I denne artikel ser vi nærmere på de risikofaktorer for slagtilfælde, demens og depression, som man kan påvirke — og hvorfor mange af dem overlapper hinanden.
Læs videre for at finde ud af, hvad undersøgelsen viste, hvorfor disse lidelser har flere fælles risikofaktorer, end vi måske tror, og hvad det kan betyde for en mere forebyggende tilgang til sund aldring.
Indholdsfortegnelse
Forskellige forhold, fælles risici
Slagtilfælde, demens og depression hos ældre er fundamentalt forskellige tilstande. De adskiller sig fra hinanden med hensyn til symptomer, forløb og indvirkning på dagligdagen. Der er desuden store individuelle forskelle i, hvordan de udvikler sig, hvilket betyder, at to personer med samme diagnose kan opleve meget forskellige sygdomsforløb.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, slagtilfælde, demens og depression påvirker hjernen og dagligdagen på forskellige måder:
- A slag opstår, når blodtilførslen til hjernen afbrydes, og viser sig ofte pludseligt med symptomer som lammelse, talevanskeligheder eller forvirring.
- Demens udvikler sig mere gradvist og dækker over en gruppe af lidelser, der påvirker hukommelsen, tænkeevnen og den daglige funktionsevne.
- Depression påvirker humøret, energiniveauet og evnen til at klare sig i hverdagen, og hos ældre kan det undertiden være sværere at genkende, da symptomerne kan overlappe med andre helbredsmæssige forandringer.
Selvom symptomerne og sygdomsforløbene er meget forskellige, samler undersøgelsen disse tilstande af en helt klar grund: De har flere fælles risikofaktorer, der kan påvirkes, samt visse underliggende biologiske mekanismer, især dem, der er knyttet til karhelbredet og hjernens generelle funktion.
Om undersøgelsen og DALY
Forskerne gennemgik undersøgelser, der var offentliggjort mellem 2000 og 2023, og udpegede 182 relevante metaanalyser. Af disse blev 59 medtaget i den endelige analyse.
Det, der gør denne undersøgelse interessant, er, at forskerne ikke blot opregnede de enkelte risikofaktorer. De sammenlignede dem på tværs af slagtilfælde, demens og depression i alderdommen for at se, hvilke faktorer der samlet set havde den største indflydelse på hjernens sundhed senere i livet.
Til dette formål anvendte de et mål kaldet DALY’er, en forkortelse for “disability-adjusted life years”. DALY’er giver et skøn over den samlede byrde, som en sygdom udgør, ved at kombinere:
- tabte leveår som følge af for tidlig død
- år levet med sygdom, handicap eller nedsat helbred
Dette er vigtigt, fordi en risikofaktor kan have en stor indvirkning på slagtilfælde, men en mindre indvirkning på demens eller depression i alderdommen. Ved at anvende DALY-vægtede beregninger kunne forskerne vurdere, hvilke påvirkbare risikofaktorer der havde den største samlede indvirkning på alle tre tilstande.
Risikofaktorer for slagtilfælde, demens og depression, som kan påvirkes
Inden vi ser nærmere på resultaterne, er det en god idé at præcisere, hvad der menes med påvirkbare risikofaktorer.
En påvirkbar risikofaktor er en sundhedsfaktor, en adfærd eller en eksponering, som man kan påvirke over tid. Dette omfatter faktorer som blodtryk, rygning, fysisk aktivitet, søvn, kost, blodsukker og stress.
De adskiller sig fra ikke-påvirkbare risikofaktorer, såsom alder, genetik og familiehistorie, som ikke kan ændres.
I denne undersøgelse identificerede forskerne 17 risikofaktorer, der kan påvirkes, i forbindelse med slagtilfælde, demens og depression hos ældre. Et af de centrale punkter er, at disse faktorer sjældent virker isoleret. De overlapper ofte hinanden og påvirker hinanden:
Dårlig søvn kan påvirke stress. Stress kan påvirke blodtrykket. Blodtrykket kan påvirke karhelbredet. Over tid kan disse mønstre påvirke hjernens sundhed på lang sigt.
| Kategori | Eksempler | Relevans på tværs af sygdomstilstande |
|---|---|---|
| Vaskulære faktorer | Højt blodtryk, rygning | Er tæt forbundet med slagtilfælde og udgør også en del af de risikofaktorer for demens, der kan påvirkes |
| Metaboliske faktorer | Blodsukker, nyrefunktion | Påvirker både risikoen for slagtilfælde og kognitivt forfald |
| Livsstilsfaktorer | Manglende fysisk aktivitet, dårlig kost, søvnforstyrrelser | Almindelige påvirkbare risikofaktorer for slagtilfælde og påvirkbare risikofaktorer for depression |
| Psykosociale faktorer | Stress, social isolation | Der er en stærkere sammenhæng med depression, men det er også relevant i forbindelse med demens og hjernens generelle sundhed |
| Beskyttende faktorer | Fysisk aktivitet, socialt engagement, kognitiv aktivitet | Forbundet med lavere risiko for alle tre tilstande |
Kan de påvirkbare risikofaktorer så ændres eller fjernes? I mange tilfælde kan de forbedres eller håndteres, men ikke altid fjernes fuldstændigt. Den skelnen er vigtig. Forebyggelse handler ikke om fuldstændig kontrol, men om at påvirke de faktorer, der kan ændres over tid.
De vigtigste resultater fra undersøgelsen
En af de vigtigste konklusioner fra undersøgelsen er, at ikke alle risikofaktorer havde samme vægt i det DALY-vægtede samlede resultat.
Undersøgelsen identificerede 17 risikofaktorer, der kan påvirkes, og som går på tværs af slagtilfælde, demens og depression hos ældre, hvilket viser, at disse tilstande ikke skyldes helt adskilte årsager, men derimod et fælles sæt af underliggende faktorer.
Et centralt fund er, at vaskulære og metaboliske faktorer spiller en dominerende rolle. Højt blodtryk havde den største samlede indflydelse i modellen, efterfulgt af faktorer som forhøjet blodsukker, nedsat nyrefunktion og rygning.
Dette understreger et tydeligt mønster: Mange af de mest indflydelsesrige risikofaktorer er knyttet til hjerte-kar- og stofskiftesundheden, snarere end at være specifikke for en enkelt sygdom.
Andre vigtige faktorer, der blev identificeret i undersøgelsen, omfatter søvnforstyrrelser, stress og social isolation. Disse faktorer kan forekomme mindre direkte, men viste alligevel målbare sammenhænge med den samlede risiko for de tre tilstande.
Samtidig påviste undersøgelsen flere faktorer, der er forbundet med en lavere risiko. Fysisk aktivitet, kognitiv aktivitet, socialt engagement og en følelse af mening i livet var alle forbundet med en reduceret risiko i den samlede model.
Se også: Blodtryk og levetid: Hvorfor det er vigtigt, når vi bliver ældre
Hvad det betyder for hjernens sundhed
Undersøgelsen peger på en klar konklusion: hjernens sundhed hænger tæt sammen med hele kroppens sundhed. Blodtryk, blodsukker, søvn, stress, motion og sociale relationer fungerer ikke hver for sig. De påvirker hinanden over tid.
Det er netop det, der gør resultaterne nyttige. En lang liste over risikofaktorer, man kan påvirke, kan virke overvældende, men undersøgelsen er med til at vise, at mange af dem hænger sammen. Når man gør en indsats på ét område, kan det ofte også gavne et andet. Bedre søvn, kan for eksempel bidrage til at regulere stress, hvilket på sigt også kan understøtte blodtrykket og stofskiftet.
Når det gælder hjernens sundhed, betyder det, at forebyggelsen ikke behøver at omfatte alt på én gang. Den kan starte med nogle få faste vaner: at bevæge sig regelmæssigt, sikre en god søvn, holde sig mentalt aktiv, opretholde stærke sociale bånd og holde øje med blodtrykket og stofskiftet.
Det her kunne også interessere dig: Undersøgelse: Sociale relationer og dødelighedsrisiko hos ældre
Forebyggelse og en mere helhedsorienteret tilgang
Resultaterne peger på en mere helhedsorienteret tilgang til sundhed. Hjernehelbredet bestemmes ikke af en enkelt faktor, men af, hvordan forskellige sundhedsaspekter påvirker hinanden over tid. Blodtryk, stofskifte, søvn, bevægelse, stress og sociale relationer er alle en del af det samme system.
Læs alle vores livsstilsblogs om, hvordan du kan leve længere, her: Blogs om lang levetid
I praksis betyder det, at man skal skabe et stabilt fundament. En afbalanceret kost, regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn, stresshåndtering, mental stimulering og stærke sociale bånd spiller alle en rolle. Disse vaner behøver ikke at være perfekte, men det er netop vedvarende indsats over tid, der understøtter sundhed, energi og funktion på lang sigt.
Ud over selve undersøgelsen passer dette også ind i en bredere tilgang til sund aldring. Kosttilskud kan have en plads i denne tilgang – ikke som erstatning for livsstilen, men som støtte til specifikke behov inden for en fast rutine. Hos Purovitalis er det sådan, vi ser på kosttilskud: som et element i en videnskabeligt baseret livsstil, der understøtter, hvordan du føler, tænker og fungerer over tid.
Se alle kosttilskud til et langt liv her: Kosttilskud til et langt liv
Slagtilfælde, demens og depression hos ældre er forskellige tilstande, men de har flere fælles risikofaktorer, som kan påvirkes, og som er med til at forme risikoen over tid. Denne undersøgelse giver ikke én enkelt løsning. Den giver noget, der er lige så værdifuldt: en klarere fornemmelse af, hvor indsatsen kan have størst effekt.
Man kan ikke kontrollere alt, men visse faktorer kan man påvirke. Over tid løber den indflydelse op.
Referencer
- Senff J, Tack RWP, Mallick A, Gutierrez-Martinez L, Duskin J, Kimball TN m.fl. Påvirkbare risikofaktorer for slagtilfælde, demens og depression i alderdommen: en systematisk gennemgang og DALY-vægtede risikofaktorer for et sammensat udfald. J Neurol Neurosurg Psychiatry. 2025;96(6):515-527. doi:10.1136/jnnp-2024-334925.
- Verdenssundhedsorganisationen. Slagtilfælde [Internet]. Genève: Verdenssundhedsorganisationen; [citeret 28. april 2026]. Tilgængelig på: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/stroke
- Verdenssundhedsorganisationen. Demens [Internet]. Genève: Verdenssundhedsorganisationen; [citeret 28. april 2026]. Tilgængelig på: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/dementia
- Verdenssundhedsorganisationen. Depression [Internet]. Genève: Verdenssundhedsorganisationen; [citeret 28. april 2026]. Tilgængelig på: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/depression

NMN-kosttilskud Med base i Europa Liposomalt leveringssystem
Vores NMN-kosttilskud er her for at hjælpe dig med at stråle og føle dig på toppen! Prøv dem!

D3-vitamin 2000 IE liposomalt leveringssystem maksimal biotilgængelighed Immunforstærker
Styrk dit immunsystem og fremme knoglesundheden med liposomalt D3-vitamin! Prøv det!






