Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO), forventes infertilitet at blive en af de tre største sundhedsudfordringer i det 21. århundrede, kun overgået af kræft og hjerte-kar-sygdomme. Infertilitet rammer allerede millioner af mennesker verden over og forårsager frustration, stress og sorg for mange familier. Men hvad nu, hvis en af årsagerne til dette problem ligger i noget så udbredt som mikroplast?

I takt med at vores forbrug af plast er steget, er problemet med mikroplast blevet globalt. En ny rapport fra 2024 forskning viser nu, at mikroplast kan have alvorlige konsekvenser for mænds frugtbarhed ved at forstyrre sædcellerne og deres energikilde – mitokondrierne.

Hvad er mikroplast, og hvorfor udgør det et problem?

Mikroplast er bittesmå plastfragmenter, der måler mellem 0,1 mikrometer og 5 millimeter. De stammer fra nedbrudt plastaffald, kosmetikprodukter og industrielle processer. Disse partikler findes overalt – i vores have, jord, mad og endda drikkevand. Forskere har fundet mikroplast i menneskers blod, moderkager, og afføring.

Problemet med mikroplast er ikke kun, at det forurener vores økosystemer, men også at det udgør en potentiel sundhedsrisiko for alle levende væsener på planeten. Vi har alle set de hjerteskærende videoer, hvor havet forvandles til en losseplads, og hvor havdyr som skildpadder bliver fanget i den overvældende forurening. Baseret på en nyere undersøgelse undersøger denne artikel mikroplastens bekymrende indvirkning på reproduktiv sundhed.

Se også: IMikroplastiks indvirkning på sundheden og hvordan man undgår det.

Undersøgelsen – Hvordan mikroplast påvirker reproduktiv sundhed

Undersøgelsen undersøgte virkningerne af mikroplast af polystyren på hanmus over en bestemt periode. Forskerne testede tre partikelstørrelser: 0,5 mikrometer, 4 mikrometer og 10 mikrometer. Musene blev udsat for mikroplasten via deres foder for at simulere realistiske eksponeringsniveauer hos mennesker.

I løbet af forsøget analyserede forskerne sædkvaliteten, mitokondriefunktionen og markører for oxidativt stress. De undersøgte desuden vævsprøver fra testiklerne og vigtige reproduktive celler, såsom Sertoli-celler, for at vurdere skadens omfang.

Ved at undersøge forskellige partikelstørrelser og måle flere fertilitetsindikatorer gav undersøgelsen et detaljeret indblik i, hvordan mikroplast påvirker reproduktiv sundhed.

Klare beviser: Mikroplast skader forplantningsevnen

Resultaterne af undersøgelsen er alarmerende og giver klare beviser på mikroplastens skadelige virkninger:

• Nedsat sædcellers bevægelighed: Mikroplast gjorde sædcellerne mindre bevægelige, hvilket er afgørende for befrugtningen.
• Skader på akrosomet: Akrosomet er den del af sædcellen, der hjælper den med at trænge ind i ægget. Det blev påvist, at mikroplast forstyrrede dette vigtige system.
• Mitokondriel dysfunktion: Spermceller har brug for energi fra mitokondrierne for at fungere korrekt. Forskere har opdaget, at mikroplast forstyrrer mitokondriernes funktion og balance.
• Oxidativt stress: Mikroplast øgede niveauet af skadelige reaktive iltforbindelser (ROS) i cellerne, som kroppen normalt bekæmper med antioxidanter.

Mitokondrier er særligt sårbare over for skader, og denne undersøgelse viser, at mikroplast kan påvirke både deres struktur og funktion.

Et globalt problem, der kræver handling

WHO’s forudsigelse om, at infertilitet vil blive et af dette århundredes største sundhedsproblemer, understreger, hvor vigtigt det er at gribe ind. Samtidig viser forskning, at forurening, herunder mikroplast, spiller en central rolle i denne udvikling.

Mikroplast er ikke blot et miljøproblem – det er også et sundhedsproblem. Hvis vi ønsker at beskytte vores reproduktive sundhed og de kommende generationer, er det afgørende, at vi reducerer vores plastforbrug og finder bedre alternativer i vores dagligdag.

Hvad kan vi lære af denne undersøgelse?

Denne undersøgelse giver os vigtig viden om, hvordan mikroplast kan skade frugtbarheden – i dette tilfælde hos mænd. Ved at være opmærksomme på vores eksponering og tage små skridt i vores dagligdag kan vi mindske risiciene og samtidig passe bedre på vores planet.

Hvis du vil passe på dit helbred, bør du tænke over de produkter, du bruger hver dag – selv små valg kan gøre en stor forskel!

Relaterede artikler om fertilitet:

• NMN: Et potentielt kosttilskud til aldersrelateret frugtbarhed
• Kvinders alder og frugtbarhed: Reproduktiv longevity og sundhed
• Spermidin og frugtbarhed: Undersøgelse viser forbedret ægkvalitet
• Studie: Øger NMN-kosttilskud fertiliteten hos kvinder?

Referencer:

1. 1. Jin, H., Xue, B., Chen, X., Ma, T., Ma, Y., Zou, H., Zhu, J., Tong, X., Song, R., Meng, W., & Liu, Z. (2025). Mikroplast af polystyren forårsagede forstyrrelser i spermatogenesen ved at forstyrre mitokondriefunktionen gennem regulering af Sirt1-Pgc1α-signalvejen hos hanmus. Miljøforurening, 364(Del 2), 125364. https://doi.org/10.1016/j.envpol.2024.125364
2. 2. Leslie, H. A., van Velzen, M. J. M., Brandsma, S. H., Vethaak, A. D., Garcia-Vallejo, J. J., & Lamoree, M. H. (2022). Påvisning og kvantificering af forurening med plastpartikler i humant blod. Environment International, 163, 107199. https://doi.org/10.1016/j.envint.2022.107199
3. 3. Ragusa, A., Svelato, A., Santacroce, C., Catalano, P., Notarstefano, V., Carnevali, O., Papa, F., Rongioletti, M. C. A., Baiocco, F., Draghi, S., D’Amore, E., Rinaldo, D., Matta, M., & Giorgini, E. (2021). Plasticenta: Første bevis på mikroplast i menneskelig moderkage. Environment International, 146, 106274. https://doi.org/10.1016/j.envint.2020.106274
4. 4. Zhang, N., Li, Y. B., He, H. R., Zhang, J. F. og Ma, G. S. (2021). Man er, hvad man spiser: Mikroplast i afføringen hos unge mænd bosiddende i Beijing. Science of the Total Environment, 767, 144345. https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2020.144345